Vores forkærlighed for veteraner er stor.


Veteraner

Vi har hos Vildmarksrejser en særlig interesse i og forkærlighed for alle landets soldaterveteraner og de øvrige faggrupper, der agerer indenrigs i akutte funktioner så som falckreddere, brandmænd, politi og personale på akutafdelinger.

Vi vil derfor rigtig gerne give jer muligheden for en uforglemmelig oplevelse med fokus på sammenhold og fællesskab med mulighed for vildmarksinspirerede samarbejdsopgaver langt ude i skoven.

Uanset om det skal være en endagstur, en weekend eller en uge, er vi klar til at give jer et tilbud. Bare kom med jeres ønsker, og så tager vi den derfra. Der er bl.a. mulighed for en hel nat omkring lejrbålet, ophold i primitiv sauna og overnatning i bivuak, uden at man skal tage nattevagten. Man kan få en rom at varme sig på, imens det tørrende kød går på omgang og historierne fra de varme lande eller højspændte brændpunkter fylder til langt ud på natten.

Som bonus kan det nævnes, at grundlæggeren af Vildmarksrejser og turens guide selv er veteran med flere udsendelser bag sig.

Så når i kontakter os for en tur, så skal i vide. 
Vi er med på den værste, er i?


Polterabenden eller firmafest

Skal polterabenden foregå i naturskønne omgivelser i en primitiv lejrplads med guidede udfordringer? Skal bruden slå en fisk ihjel? Skal gommen spise et strudseæg og kløve brænde? Skal I sammen bage et brød over bålet? Skal firmaet rystes sammen, eller er der brug for et helt anderledes kollegialt sommerarrangement i år, hvor der skal laves pandekager, snobrød eller bananasplit over bålet?

I kan tilberede en steg i en jordhule, bygge et bord til aftensmåltidet, bruge en primitiv sauna og derefter sove i selvlavet bivuak.

Vi kan lave en luksusmiddag eller en teambuildingevent – det finder vi ud af sammen.

Vi har masser af ideer til alt lige fra samarbejdsøvelser til et dagsarrangement til hygge om bålet hele natten igennem.

Mulighederne er mange og kan tilmed kombineres med et tandemudspring på den lokale faldskærmsdropzone.


Jeres oplevelse kunne f.eks. se sådan ud:

I ankommer om formiddagen, og efter en kort velkomst går vi sammen ud i skoven. På vej til lejrpladsen er der chance for at se kronvildt, dådyr, fasaner og harer.

Ude på lejrpladsen er der en kort rundvisning og en gennemgang af det udstyr, I skal bruge.

Så skal der laves en dej til brød, der efter hævning skal bages i en stor jerngryde.

Ild laver dog ikke sig selv, så der vil være konkurrence om, hvem der først får lavet et bål med strygestål.

Når der er kåret en vinder, skal hver deltager tilberede en fisk, som dog først lige skal fanges i baljen.

Når fisken er klar til at blive tilberedt over bålet, bliver I delt op i to hold, som hver skal lave en primitiv bivuak, men det er ikke uden problemer, for hver deltager får den ene hånd bundet på ryggen.

Når begge hold er færdige, vil der være en gennemgang af resultatet og et vinderhold skal kåres.

Efter I er flyttet ind og har gjort klar til overnatning, bages brødet over bålet, og varmen skal passes, så brødet bliver perfekt.

Når brødet er færdigbagt, er det ved at være tid til aftensmaden, som nydes rundt om bålet, og efter maden er det tid til en tur i sauna. Resten af aftenen er der masser af hygge om bålet, røverhistorier og venskabelig snak.

Næste morgen laves fælles morgenmad på bålet, inden der efter endt oprydning er afrunding af oplevelsen.





Kom ud under åben himmel - book din vildmarkstur nu


Kontakt


Kontakt os

Vildmarksrejser.dk
v/ Jan Agger
Sneppevej 10
6980 Tim

Email: jan@vildmarksrejser.dk

Telefon: 20 77 39 95

CVR: 41 19 99 70


Facebook



Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk